Bedste spillemaskiner 2026: top 10 slots med højest RTP

Sidst opdateret:

Spillemaskiner er det mest spillede på et dansk online casino, og udvalget er så stort, at det er svært at se forskel på en automat, der giver noget tilbage, og en der bare spiser indsatsen. Vi har gennemgået tilbagebetalingsprocent, volatilitet og bonusfunktioner på de automater, danske spillere faktisk bruger tid på. Herunder finder du casinoerne med det bedste udvalg.

  Oplysning om henvisningslinks

Hos gambling.dk arbejder vi for at give dig ærlige og veldokumenterede anmeldelser af og guider til online casinoer. For at opretholde en gratis tjeneste på et højt niveau er vi afhængige af indtægter – primært via henvisningslinks, hvor vi modtager en kommission, når du opretter en konto hos en spiludbyder via vores links – det håber vi, du vil, hvis du er tilfreds med vores tjeneste. Det medfører ingen ekstra omkostninger for dig, og dine bonusvilkår forbliver fuldstændig uændrede. Vores redaktionelle integritet er ikke til forhandling, og vi afhænger ikke af enkelte annoncører. Derfor er anbefalingerne altid saglige og kritiske.

  Oplysning om annoncering

gambling.dk er et uafhængigt medie, der hjælper forbrugere med at vælge det bedst tilgængelige spilprodukt til deres behov. Vi tilbyder en annonceringstjeneste af høj kvalitet ved udelukkende at fremhæve etablerede brands fra udbydere med licens i vores anmeldelser. Bemærk, at selvom vi bestræber os på at give dig opdaterede oplysninger, sammenligner vi ikke samtlige udbydere på markedet.

Casino Bonus Udbetaling Min. indbetaling Bedømmelse Sikkert link
100% op til 1.000 kr.
Udbetaling 95-97 %
Min. indbetaling 100 kr.
★★★★★ 4.9/5

Alle vilkår gælder. Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 100 kr. | Max. bonus: 1.000 kr. | Omsætningskrav: 10x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Eksempel: Hvis du indbetaler 1.000 kr. modtager du en bonus på 1.000 kr. Så skal du omsætte for (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 10 = 20.000 kr. før eventuelle gevinster kan udbetales | Visse spil bidrager ikke til omsætningskrav | Selvudeluk via ROFUS.nu | Få rådgivning via Stopspillet.dk | Spil ansvarligt.

100% op til 1.000 kr.
Udbetaling 95-97 %
Min. indbetaling 100 kr.
★★★★★ 4.8/5

Fulde vilkår og betingelser gælder. Kun for 18+ nye spillere. Maks. 1.000 kr. bonus. Gennemspilskrav: 10x indbetaling + bonus inden for 60 dage. Maks. indsats med aktiv bonus: 36 kr. Ekskluderede betalinger: Neteller, Skrill. Selvudeluk via ROFUS.nu. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk.

100% op til 1.000 kr.
Udbetaling 95-97 %
Min. indbetaling 75 kr.
★★★★☆ 4.7/5

Fulde vilkår og betingelser gælder. 18+ kun nye spillere. 100% indbetalingsbonus op til 1.000 kr., udbetalt i etaper på op til 200 kr. per dag over 5 dage. Min. indbetaling: 75 kr. Bonuskode: VELKOMMEN. Gennemspilskrav: 10x indskud + bonus inden for 60 dage. Maks. indsats med aktiv bonus: 40 kr. Selvudeluk via ROFUS.nu. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk.

Kommer snart
Udbetaling 95-97 %
Min. indbetaling 100 kr.
★★★★☆ 4.6/5

18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudeluk via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk.

Ranglisten længere nede er sorteret efter RTP, altså hvor stor en del af indsatserne automaten historisk betaler tilbage. Én af automaterne i vores top 10 lander på 99,00 %, og det er blandt det højeste, du finder hos et casino med dansk licens. Men RTP alene afgør ikke, om en spillemaskine passer til dig. Volatiliteten bestemmer, om gevinsterne kommer i små portioner eller sjældent og stort, og det er den forskel, de fleste spillere overser, når de vælger automat. Vi har taget begge tal med for hver automat sammen med udvikleren og antallet af hjul og linjer, så du kan se hele billedet, før du sætter den første indsats.

Sådan har vi kåret de bedste spillemaskiner

Vi rangerer efter fire ting, og det er de samme fire hver gang. RTP vægter tungest, fordi det er det eneste tal, der siger noget konkret om, hvad automaten giver tilbage over tid. Volatiliteten kommer derefter, fordi den afgør, om automaten passer til en lille eller en stor bankroll. Så ser vi på bonusfunktionerne, altså om free spins, multiplikatorer eller købbare bonusrunder reelt ændrer spillet. Til sidst tjekker vi, at automaten er tilgængelig hos et casino med dansk licens.

Alle tal i tabellerne herunder kommer fra vores egen spildatabase, ikke fra casinoernes markedsføring. Vil du se hele metoden bag vores vurderinger, har vi skrevet den ned i sådan anmelder vi.

Top 10: de bedste spillemaskiner lige nu

Sorteret efter RTP. Tallene gælder standardversionen af hvert spil, og enkelte casinoer kører deres egne varianter med en lavere procent, så tjek altid RTP inde i spillet.

# Spillemaskine RTP Volatilitet Udvikler Hjul og linjer Maks. gevinst
1 Mega Joker 99,00 % Høj NetEnt 3 hjul, 5 linjer 2.000 x indsats
2 Jackpot 6000 98,90 % Høj NetEnt 3 hjul, 5 linjer 600 x indsats
3 Gonzo’s Quest Megaways 98,16 % Høj Red Tiger Gaming 6 hjul, 117.649 måder 20.972 x indsats
4 Blood Suckers 98,00 % Lav NetEnt 5 hjul, 25 linjer 1.014 x indsats
5 Blood Suckers 2 96,94 % Lav NetEnt 5 hjul, 25 linjer 1.298 x indsats
6 Dead or Alive 96,82 % Høj NetEnt 5 hjul, 9 linjer 8.600 x indsats
7 Big Bass Bonanza 96,71 % Middel Pragmatic Play 5 hjul, 10 linjer 2.100 x indsats
8 Divine Fortune 96,59 % Middel NetEnt 5 hjul, 20 linjer 600 x indsats
9 Reactoonz 96,51 % Høj Play’n GO 7 x 7 felter 4.570 x indsats
10 Gates of Olympus 96,50 % Høj Pragmatic Play 6 hjul, 20 linjer 5.000 x indsats

Mega Joker: den højeste RTP i feltet

99,00 % er så tæt på loftet, som en spillemaskine kommer. Til gengæld er Mega Joker en gammeldags frugtautomat med tre hjul og fem linjer, og den fulde tilbagebetaling får du kun, når du spiller med den store indsats og bruger supermeter-funktionen. Spiller du småt, ryger procenten ned. Det er en automat for spillere, der kigger på matematikken frem for på grafikken.

Blood Suckers: den til en lille bankroll

Blood Suckers er den, vi selv falder tilbage på, når kontoen skal holde en aften. 98,00 % i RTP kombineret med lav volatilitet giver mange små gevinster, og det gør sessionen lang uden at du behøver hæve indsatsen. Ulempen skal med: loftet ligger omkring 1.000 gange indsatsen, så du skal ikke sætte dig ned med håb om det store hit. Vil du have gevinstpotentiale, er du forkert placeret her.

Gonzo’s Quest Megaways: mest at hente

98,16 % i RTP og et loft på næsten 21.000 gange indsatsen er en usædvanlig kombination. Prisen er høj volatilitet og 117.649 måder at vinde på, der kan ligge død i lange perioder. Har du tålmodighed og en bankroll, der kan tage tørre perioder, er det den stærkeste automat i tabellen.

De mest spillede spillemaskiner i Danmark

De tre herunder topper ikke RTP-listen, men de er stadig blandt de mest åbnede automater hos danske casinoer. Bliver du anbefalet en spillemaskine af en anden spiller, er der god chance for, at det er en af dem.

Spillemaskine RTP Volatilitet Udvikler Hjul og linjer Fra
Starburst 96,08 % Middel NetEnt 5 hjul, 10 linjer 2012
Book of Dead 96,00 % Middel Play’n GO 5 hjul, 10 linjer 2016
Gonzo’s Quest 95,97 % Middel til høj NetEnt 5 hjul, 20 linjer 2010

Starburst er nem at komme ind i og bliver stadig brugt til free spins-kampagner. Book of Dead har den bonusrunde, de fleste kender, hvor et symbol udvider sig over hele hjulet. Gonzo’s Quest kører med faldende symboler i stedet for roterende hjul, og den mekanik gik hen og blev standard for hele branchen.

RTP: hvad tilbagebetalingsprocenten betyder for dit spil

RTP står for return to player og fortæller, hvor stor en del af alle indsatser en spillemaskine betaler tilbage over rigtig mange spins. En automat med 96,50 % i RTP giver i teorien 96,50 kroner tilbage for hver 100 kroner, der bliver sat ind. De resterende 3,50 kroner er husets fordel.

To ting er vigtige at forstå. Tallet er beregnet over millioner af spins, så det siger ikke noget om, hvad der sker på din session i aften. Og casinoet har en fordel uanset hvor høj RTP du vælger. En høj RTP gør fordelen mindre, den fjerner den ikke. Vi har regnet mekanikken igennem i vores guide til hvordan RTP og odds fungerer.

Hvor finder du RTP på en spillemaskine?

RTP står i spillets egen infomenu. Åbn automaten, tryk på ikonet med i eller de tre streger, og find afsnittet med spilleregler eller udbetalingstabel. Procenten står typisk nederst. Gør det inde i spillet frem for at stole på en liste, for den samme titel kan køre med forskellig RTP hos forskellige casinoer.

Spillereglerne i Sweet Bonanza 1000, hvor den teoretiske RTP på 96,53 % står i spillets infomenu
Sådan ser det ud i praksis: i Sweet Bonanza 1000 åbner i-ikonet nederst til venstre spillereglerne, og på side 4 står den teoretiske RTP på 96,53 %.

Volatilitet: vælg efter dit budget

Volatilitet beskriver, hvordan gevinsterne fordeler sig. Lav volatilitet betyder mange små gevinster og en jævn kurve. Høj volatilitet betyder lange perioder uden noget, afbrudt af enkelte store udbetalinger.

Vejledningen er simpel. Har du et lille budget og vil spille længe, skal du vælge lav volatilitet, som Blood Suckers i tabellen ovenfor. Har du et budget, der kan tåle at ligge stille i 100 spins, og går du efter et stort hit, giver høj volatilitet mere for pengene. Vælger du høj volatilitet med en lille bankroll, er pengene typisk væk, før bonusrunden overhovedet er blevet aktiveret.

Typer af spillemaskiner

Klassiske automater

Tre hjul og få linjer, ofte med frugter og syvere. Mega Joker og Jackpot 6000 hører til her. De er enkle, og flere af dem har den højeste RTP på markedet.

Videoslots

Fem hjul, mange linjer og en bonusrunde. Det er den type, der fylder mest i lobbyen, og hvor du finder Book of Dead og Big Bass Bonanza.

Megaways

Antallet af symboler på hvert hjul skifter fra spin til spin, så antallet af måder at vinde på ændrer sig hele tiden. Gonzo’s Quest Megaways kommer op på 117.649 måder. Volatiliteten er næsten altid høj.

Jackpot-automater

En del af hver indsats går i en fælles pulje, der vokser, indtil nogen rammer den. Divine Fortune er den mest spillede af dem hos danske casinoer. Bemærk, at basisspillets RTP ofte er lavere på jackpot-automater, fordi puljen skal finansieres.

Bonusfunktioner du bør kende

Wilds og scatters

Et wild-symbol erstatter andre symboler, så en næsten færdig kombination bliver til en gevinst. Scatters tæller uanset hvor på hjulene de lander, og tre af dem udløser normalt bonusrunden.

Free spins i spillet

Gratis spins udløst inde i automaten, tit med en multiplikator oveni. Det er her de store gevinster ligger på de fleste videoslots, og det er værd at vide, at de ikke har noget at gøre med de free spins, du får som bonus fra casinoet.

Bonus Buy

Nogle automater lader dig købe adgang til bonusrunden direkte for typisk 70 til 100 gange din indsats. Det springer ventetiden over, men prisen er sat, så huset stadig har sin fordel. Køber du bonusrunder i en lang stribe, brænder du budgettet hurtigere end ved almindeligt spil.

Free spins og bonusser til spillemaskiner

Næsten alle danske casinoer tilbyder free spins til spillemaskiner, enten ved oprettelse eller som løbende kampagne. Spinnene er ofte bundet til en bestemt titel, og gevinsten er som regel bonuspenge, der skal omsættes et antal gange, før du kan hæve dem.

Et godt tilbud handler mere om omsætningskravet end om antallet af spins. Vi har set kampagner med rigtig mange spins, hvor kravet gjorde gevinsten næsten umulig at hæve, og færre spins med et lavt krav er bedre for de fleste spillere. Kravene bliver ændret løbende, så tjek de aktuelle vilkår hos casinoet, før du opretter dig. Vi holder øje med de gældende tilbud på siden med de bedste casino bonusser.

Spil spillemaskiner gratis

Stort set alle spillemaskiner findes i en demoversion, hvor du spiller med fiktive penge. Det koster ingenting, og du behøver ikke oprette en konto for at prøve. Brug det til at finde ud af, hvor tit bonusrunden falder, og om automatens tempo passer dig, inden du sætter rigtige penge ind.

Én ting kan demoen ikke vise dig: hvordan det føles, når beløbet på skærmen er dit eget. Følelsen af tab og gevinst er en anden med rigtige penge, og det er den forskel, nye spillere oftest undervurderer.

Danske spillemaskiner med licens fra Spillemyndigheden

Alle casinoer, vi anbefaler, har licens fra Spillemyndigheden. Licensen betyder, at spillene bliver testet af et uafhængigt laboratorium, at din indbetaling holdes adskilt fra casinoets egne midler, og at du kan klage til en myndighed, hvis noget går skævt. Automaterne kører på en tilfældighedsgenerator, der bliver kontrolleret, så udfaldet af hvert spin ikke kan styres af casinoet eller af dig.

Du logger ind med MitID, og du får adgang til at sætte grænser for indbetaling og tid direkte i din konto. Sider uden dansk licens har ingen af de dele. De fleste casinoer er ærlige, men der er rådne æbler imellem, og dem holder vi uden for vores anmeldelser.

Myter om spillemaskiner

”Automaten er varm eller kold.” Hvert spin bliver afgjort af tilfældighedsgeneratoren uden hukommelse om det forrige. En automat, der lige har udbetalt, har præcis samme chance næste gang.

”Den skal snart betale, den har taget penge hele dagen.” Der er ingen betalingscyklus. RTP er et gennemsnit over millioner af spins på tværs af alle spillere, ikke et regnskab for den enkelte automat.

”Det er bedre at spille om aftenen.” Tidspunktet ændrer ingenting. Antallet af spillere online har ingen indflydelse på udfaldet af dine spins, bortset fra på progressive jackpots, hvor puljen vokser hurtigere.

”Store indsatser giver bedre odds.” RTP er den samme uanset indsatsens størrelse på de fleste automater. Undtagelsen er automater som Mega Joker, hvor den fulde procent kræver maks indsats, og det står i spillets regler.

Spil ansvarligt

Sæt en grænse for indbetaling og tid, før du begynder, og hold dig til den. Spiller du for at vinde tabte penge tilbage, er det tidspunktet at lukke ned. Du kan udelukke dig selv fra alt spil med dansk licens via ROFUS, og du kan ringe eller skrive til StopSpillet, hvis du vil tale med nogen om dit spil. Vi har samlet konkrete råd i vores guide til ansvarligt spil.

Husk, at spil altid skal være underholdning – aldrig en måde at tjene penge på.

18+ | Spil ansvarligt | ROFUS.nu | StopSpillet

Ofte stillede spørgsmål om spillemaskiner

Hvilken spillemaskine betaler bedst?

Målt på RTP er Mega Joker fra NetEnt den bedste med 99,00 %, efterfulgt af Jackpot 6000 med 98,90 %. Begge er klassiske automater med tre hjul. Vil du have højere gevinstpotentiale, giver Gonzo’s Quest Megaways 98,16 % med et loft på næsten 21.000 gange indsatsen.

Hvordan vælger du den bedste spillemaskine?

Start med RTP, og vælg helst noget over 96 %. Se derefter på volatiliteten, og hold den lav, hvis budgettet er lille. Til sidst tjekker du, om bonusfunktionerne er noget, du har lyst til at spille. Prøv altid demoversionen, før du sætter penge ind.

Hvad er RTP, og hvor finder du den?

RTP er den andel af alle indsatser, automaten betaler tilbage over meget lang tid. Du finder den i spillets infomenu under spilleregler eller udbetalingstabel. Tjek den inde i spillet, for den samme titel kan køre med forskellig RTP hos forskellige casinoer.

Får du free spins til spillemaskiner?

Ja, næsten alle danske casinoer giver free spins, enten ved oprettelse eller som løbende kampagne. Kig på omsætningskravet frem for antallet af spins, og læs de aktuelle vilkår, da de bliver ændret løbende.

Kan du spille spillemaskiner gratis?

Ja. Næsten alle automater har en demoversion med fiktive penge, og du behøver ikke oprette en konto for at prøve den. Brug demoen til at lære automatens tempo og bonusrunde, inden du spiller for rigtige penge.

Skal du betale skat af dine gevinster?

Nej. Gevinster fra casinoer med dansk licens er skattefri for dig som spiller, fordi operatøren betaler afgiften af sin indtjening. Spiller du hos et casino uden dansk licens, gælder det ikke, og så kan du selv blive skattepligtig.